Begejstrede udtalelserSamtale med den korsikanske vintjener Raphael Pierre-Bianchetti.

Samtale med den korsikanske vintjener Raphael Pierre-Bianchetti.

Et par dråber nydelsesfuld historie...

De korsikanske vinområder producerer unikke og raffinerede vine. De er alle karakterfaste og laves på de lokale druesorter med fortryllende navne som Sciaccarellu, Niellucciu og Vermentino. Vinbønderne deler med glæde deres lidenskab og viden om vinene og disses fremstilling under en lang række foredrag og vinsmagninger. Forkæl dine smagssanser!

Vintjeneren vejleder gæsterne under en historisk rejse, hvor man kan lære at sanse en bred vifte af farver, aromaer og smage, der danner en perfekt harmoni.  Et vinkursus giver indblik i traditionerne omkring de lokale vine.

Goddag, Raphael. Du er formand for Korsikas Sommelier Forening. Hvilke råd ville du give folk, der ønsker at vide mere om de korsikanske vine?

De korsikanske vine er lige så mangfoldige som øen selv. Jeg vil derfor råde folk til at besøge de mange vingårde og AOC-områder for at få et indblik i de forskellige vine og deres facetter. Der er vine for enhver smag, fra de mere forfinede til de mere robuste, fra de tørre til de mere søde, fra luftige hvidvine til mere bastante hvidvine, fra en rosé gris til en mere sødlig rosé og fra en elegant rødvin til en mere krydret rødvin.

Er vinkurserne tilgængelige for alle? Hvor gammel skal man være for at deltage?

Korsikas Sommelier Forening afholder ikke selv kurser. Den organiserer en række workshops under messer og markeder. Disse workshops er tilgængelige for alle over 18 år, fra rene amatører til erfarne vinkendere.  Der er forskellige temaer såsom  kurser i vinsmagning og viden om et bestemt område eller en druesort osv.

Korsika er jo berømt for sine mange gode råvarer. Kan du give os nogen eksempler på, hvilke vine og madretter du ville sætte sammen?

Øen har lige så mange specialiteter, som den har forskellige vine. Der findes derfor uendelig mange kombinationsmuligheder,  som for eksempel:

  • En Vermentino (hvid) fra Balagne (AOC Corse Calvi) til en forret med fisk og skaldyr eller en blækspruttesalat.
  • En Sciaccarello Rosé (AOC Ajaccio) til en tallerken charcuteri eller en postej med fjerkræ.
  • En Nielluccio Rouge (AOC Patrimonio) til en vildsvineragout.
  • En Muscat du Cap Corse til en fiadone (dessert).

En god sammensætning er en sammensætning, hvor vinen ikke dominerer maden eller omvendt. Der skal være en balance i både styrke og smag.

Customers liked

  • Currently 0 out of 5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Thank you for rating!

You have already rated this page, you can only rate it once!

Your rating has been changed, thanks for rating!

Average rating: 0/5 (0 votes cast)

All testimonials