"The Manor": grønt ophold i Balagne

B&B med vue til Citadellet i Calvi

The Manor: vellykket ferie i familiens tegn

Vi ankommer til Calvis højdedrag og bliver mødt af en imposant stenbygning, der udstråler ro og tryghed. Duften af maki hænger i luften, og naturen har bevaret sin grønne dragt, selv om det allerede er efterår. De mange egetræer, oliventræer og frugttræer udgør tilsammen en harmonisk helhed omkring bygningen. Der er ingen tvivl om, at vi nu befinder os på The Manor.

 

Vi bliver budt velkommen af stedets ejer, Bleigh, som er amerikaner. Hun slog sig ned på Korsika for 25 år siden med sin mand. Lidt efter lidt gik de så i gang med at restaurere bygningen med sans for den gode smag. Jeg ser hende for mig som ganske ung kastet ud i eventyret med at banke stedet op, selv om det må have været et noget uoverkommeligt projekt. Hun fortæller om sin utrolige familie, men den vil historie vil jeg ikke afsløre her. Til gengæld får I den, hvis I som jeg falder for stedet og omgivelserne.

 

Efter et par gode råd om, hvordan tingene fungerer, indtager vi vores familieværelse, der en suite med to badeværelser. Superpraktisk, når man som os rejser med børn. Alt er indrettet smagfuldt og hyggeligt med gammelt møblement, varme nuancer, men det bedste er og bliver udsigten ud over citadellet i Calvi og havnen. Udsigten fra vores terrasse er om noget endnu mere fantastisk. En lystjagt i havnen synes meget tættere på end den i virkeligheden er, som den ligger der med sit hvide skrog i det turkisblå hav. Og det fortsætter bare. Nedenfor terrassen for enden af en lille sti ligger en opvarmet pool, jacuzzi og en stor terrasse, hvor man kan sole sig. Ren postkortidyl. Og så i oktober! Hvilken luksus at kunne svømme udendørs nu. Der bliver igen fotograferet til den store guldmedalje. Ungerne kunne bare ikke vente længere, og de måtte ned i det varme vand og plaske rundt.

 

Efter en god nats søvn er det nu tid til lidt lækkert. Duften af ristet brød, friskbrygget kaffe og varm kakao slår os i møde. Vi smager på husets hjemmelavede marmelader og nyder croissanter, pains au chocolat, juice og frisk frugt. Lige et morgenmåltid for store og små. Autentisk stemning og hygge i familiens skød.

 

Bleigh Russum©ATC Bleigh Russum©ATC

 

 

 

 

 

 

 

The Manor   har fire værelser, hvor to af dem kan slås sammen til ét stort familierum. Stedet har opnået flere kvalitetsmærker, bl.a.  Rispettu, Safe Corsica og Rencontres balanines. Morgenmaden er økologisk, sæbedispensere, gratis bambustøfler i alle værelser, pool der opvarmes ved hjælp af vedvarende energi …..og en kærlig henstilling til at tage hensyn og spare på ressourcerne.

 

Åbent hele året.

 

Mulighed for at spise med om aftenen, dog kun mod forudgående reservation. Også mulighed for english breakfast med æg og panzetta.

 

The Manor

Chemin Saint Antoine
20260 CALVI
Tél/Fax : 04 95 62 72 42
Mobile : 06 81 10 17 63
Email :  manor-russum@orange.fr

Beliggenhed: Breddegrad: 42.549717 | Længdegrad: 8.750017

 

Customers liked

  • Currently 0 out of 5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Thank you for rating!

You have already rated this page, you can only rate it once!

Your rating has been changed, thanks for rating!

Average rating: 0/5 (0 votes cast)

how to access ?

On the same subject

TOURISME RESPONSABLE

To read also...