UFORGLEMMELIOG WEEKEND I ALTA ROCCA

« Kæresteweekend » på Sydkorsika

Hvis en weekend i kærlighedens, gastronomiens og (kultur)historiens tegn byder sig til, må jeg absolut afsted. Det kan jeg på ingen måde modstå, så tag med, når vi skal på tur ud i Alta Rocca-regionen i den sydlige del af Korsika. På programmet står der bl.a. besøg i det arkæologiske område ved Cucuruzzu og museet i Alta Rocca, landsbyerne Levie og Sainte Lucie de Tallano, overnatning på en velrenommeret kro og prøvesmagning af olivenolie, der er en egnsspecialitet. Alle sejl er sat for at weekenden på en gang bliver interessant, spændende, lækker og ikke mindst uforglemmelig.

Levie©Fotolia-laugrim16 Levie©Fotolia-laugrim16

 

 

1/ På sansetur til Cucuruzzu

 

Weekenden begynder med en tur til det arkæologiske område ved Cucuruzzu, der er klassificeret som historisk monument. Spadsereture i den svale skov i september, langt fra hverdagens larm og tumult. For mig er det et magisk sted… jeg har det som om en fe eller en alf godt pludselig kan finde på at dukke op! Når man går under trækronerne af fyr, oliven og eg, er det som en tur bagud i tid, tusinder af år tilbage: huler, stenmure, gigantiske fyrtræer, « casteddu » som er gamle stenbygninger der blev opført af områdets bønder, duften af mos og lav, duften af planternes æteriske olier… dine sanser kommer på arbejde her. Tro mig! 

 

 

©ATC ©ATC

 

©ATC ©ATC

 

©ATC ©ATC

 

©ATC ©ATC

 

 

©ATC ©ATC

 

 

 

Få mere at vide:

Besøg hjemmesiden for Cucuruzzu

Godt at vide inden turen:

Afsæt to timer til turen. Husk ordentligt fodtøj. Turen er børnevenlig. Masser af skygge. Fine parkeringsmuligheder.

Voksenbillet: 4€ 
 Børn, pensionister: 3€ 

 


 

2/ Levie, en unik landsby

 

Turen går videre til landsbyen Levie, hvor der om vinteren kun er 700 fastboende, men til gengæld dobbelt så mange om sommeren. Smukke, gamle stenhuse, imponerende og næsten frygtindgydende på samme tid i al deres prunkløshed, Bavellas bjergtinder synes nærmest at våge over denne gamle, autentiske og velbevarede landsby i Alta Rocca regionen.

 

Tag en afstikker forbi en gammel fontæne med rindende kildevand, et lille tov omkranset af plataner, en lille køkkenhave, gamle kvarterer, hvor man førhen samledes til en snak; en marskandiserbutik ligger der pludselig, og vi træder ind over dørtærsklen. Ind i et herligt virvar af genstande fra en svunden tid: gamle stik, en barnevogn fra tresserne, porcelænsservice, gyngestole, spejle, der er gulnede af tidens tand, værktøj fra gammel tid, en hel verden af kuriøse genstande. Jean, ejeren, byder dig velkommen og fortæller gerne om butikken, som har været i hans eje i årtier. Man mærker et stænk af nostalgi i stemmen, men glæden er alligevel uændret. Sommerturisterne er rejst for denne gang, og landsbyens beboere forbereder sig stille og roligt på efterårets komme. Uanset hvornår på året vi befinder os på, så er beboernes livsglæde intakt.

 

 

Village de Levie ©ATC Village de Levie ©ATC

 

 

Ankomst til Levie:

Efter Propriano køres til venstre mod Levie (36 km)

Barer, restauranter og et lille supermarked i byen (med bl.a. korsikanske specialiteter)

Nem og fremkommelig vej, masser af steder med fantastisk udsigt

Gratis parkering over for landsbykirken

Turistinformation i landsbyen

 

3/ Museet i Levie: En rejse gennem tiden

 

Turen i landsbyen slutter med et besøg på museet for arkæologi og etnografi, der ikke er til at komme udenom. Museet fremstår topmoderne, hvor historien bliver præsenteret uden at være tør og kedelig. Alle kan være med her. Højdepunktet er Bonifacio-kvinden, Lucie på over 7500 år, der stammer fra den mellemste stenalder. Et underfundigt møde med den gamle dame, eftersom nærmere undersøgelser har kunnet påvise, at Lucie, der kun var mellem 30 og 40 gammel, da hun kom af dage, døde af en tandbyld! I en anden sal er stemningen noget anderledes og lidt mere for børn, hvor man har rekonstrueret en arkæologisk udgravning i naturlig størrelse med håndskovle, trillebør, pensler, knogler osv. Her er alt gjort for at pirre lysten.

 

 

 

Musée d’Archéologie et Ethnographique de l’Alta Rocca

04 95 78 00 78

Voksenbillet: 4€ 
 Børn og pensionister: 2.5€ 

Audioguides 

Helt ideelt for børn (animationer, leg, dyreskeletter, farverige plancher …)

 

4/ Ægte hyggelig atmosfære på A Pignata***

 

Skal dagen indeholde flere skønne oplevelser, er det kurs mod A Pignata, hvor vi overnatter: her står der kastanje- og egetræer, så langt øjet rækker, frodige bjerge, en duft af korsikansk maki og ikke mindst en afslappende og yderst behagelig stemning. Velkomsten er ikke mindre hjertelig, og vores værelse bekræfter vores forventninger: smagfuldt indrettet med klinker på gulvene, brusebad i romersk stil og den mest behagelige seng, man kan tænke sig! Tæt ved ligger en opvarmet pool med komfortable liggestole og et hammambad. Herfra skal der ikke lyde nogen indvendinger! Efter en tur på hovedet i bassinet og lidt afslapning efter en travl dag, begiver vi os ind på restauranten.

 

 

 

Endnu en gang viser stedet sig fra sin hyggelige side med smukt dækkede borde, skøn belysning, smukt dekoreret med gamle ting og ellers alt inventar holdt i sten og træ. Middagen begynder: korsikanske småretter fremstillet af grønsager fra haven og fra de nærliggende gårde. Brødrene De Rocca Serra, der driver stedet, serverer charcuteri, lamme-confit, hvide bønner i sauce, canneloni, oste, sødt bagværk med frugt. Alt er hjemmelavet, hvilket man ikke i tvivl om. Alle gæster nyder maden i fulde drag, og vores bordfæller smager stedets forskellige specialiteter. De to brødre, Jean Baptiste og Antoine De Rocca Serra, har et øje på hver finger, og sørger for at alle gæster føler sig velkomne. Efter middagen er det tilbage til vores værelse, hvor et velfortjent hvil venter.

 

 

 

Efter en god nats søvn viser morgendagen sig helt anderledes end den foregående dag. Solens stråler oversvømmer bogstavelig talt naturen omkring os, fuglene synger, Pignata vågner i eget tempo. Morgenmaden står allerede parat med kaffe og the, hjemmebagte kager, pandekager, røræg, muësli, panzetta, toast og små lækre croissanter og pains au chocolat. Et morgenmåltid af dimensioner i smukt indrettede omgivelser. Udenfor er temperaturen stadig mild og god her i september måned, så det er altså på terrassen udenfor at vi indtager vores morgenmad med udsigt til Alta Roccas bjerge. Med krop og sjæl fuld af gode minder tager vi afsked, men kommer tilbage en anden gang. Helt sikkert!

 

 

 

©ATC ©ATC

 

©ATC ©ATC

 

Reservation on-line ! 

Ferme Auberge A Pignata

Route des sites archéologiques de Cucuruzzu

20170 LEVIE

Tel : 04 95 78 41 90

 

5/ Skønne oliven i Sainte Lucie de Tallano

 

 

Et par kilometer fra Levie dukker den hyggelige landsby Sainte Lucie de Tallano op. Allerede på landsbyens torv, der er omkranset af platantræer, og tæt ved den rislende fontæne, sidder nogle af landsbyens beboere samt et par turister og nyder hinandens selskab over et køligt glas. Vi griber øjeblikkets flygtige lykkefølelse og flyder med. Et par sjove og farverige skilte fanger vores opmærksomhed, hvor vi bliver lidt klogere på, hvad landsbyen har at byde på af kunsthåndværk, kultur, historie og gastronomi.

 

 

Det bliver olivenolien, Alta Roccas kulinariske perle, der løber med opmærksomheden, vilde som vi nu engang er med mad. Vi må absolut hen at smage på sagerne i en af de små butikker i landsbyen. Bare turen derhen er skøn: hyggelige gamle stenhuse, brostensbelagte stræder, blomster og planter sørger for farvepaletten og vasketøj, der hænger til tørre i efterårssolen.  Her i det tidlige efterår kan solen stadig varme og terrasserne er et oplagt sted at indfinde sig.

 

 

 

Da vi når frem til butikken, overvældes vi af farver og duft: grønne og sorte oliven, olivenpasta, små stykker toast til at prøvesmage de mange forskellige olier. En sand rejse gennem Korsikas dufte. Jacques deler sin begejstring med os for den lille frugt og for de hundredår gamle oliventræer. Arbejdet som ”olivenbonde” er for ham lig med et lykkeligt liv. Vi bliver præsenteret for to slags olivenolier: den frugtagtige og den milde. Hvor den første er den dominerende rent smagsmæssigt og velegnet til retter med ost og salater, vinder den anden ved opvarmning, hvor smagen får nuancer af agurk og peberfrugt. Delikate smage, der mildest talt eksploderer i munden og således afsluttes vores tur for to i Alta Rocca.

 

 

©ATC ©ATC

 

©ATC ©ATC

 

©ATC ©ATC

 

©ATC ©ATC

 

  • Værd at se i  Sainte Lucie de Tallano :

Det højtliggende kloster Saint François fra 1492, der er klassificeret som historisk monument.  

Håndværk og kunst (knivsmede, jernskulptører ...) 

Fødevarebutikker

Gamle oliemøller, der stadig er aktive

 

Planlæg din tur med turistkontoret i Alta Rocca - Côte des Nacres   og se, hvad regionen har at byde på

Følg Felicità, din virtuelle guide, og tag med på eventyr!   Ferien er først lige begyndt!

 

Office de Tourisme de l'Alta Rocca - Côte des Nacres

Rue Sorba - BP 07

20170 LEVIE

04 95 78 47 93

 

 

 

Customers liked

  • Currently 0 out of 5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Thank you for rating!

You have already rated this page, you can only rate it once!

Your rating has been changed, thanks for rating!

Average rating: 0/5 (0 votes cast)

how to access ?

On the same subject

LIEUX INCONTOURNABLES

To read also...