KORSIKA KAN OPLEVES PÅ TO HJUL ÅRET RUNDT

For fans af mountainbikeer der virkelig meget at vælge imellem.De opmærkede udflugter i Niolu med sine stejle bjergstier er for de frygtløse. Alle andre kan følge stier langs havet eller cykle ud og ind af landsbyerne. Glem ikke at holde en pause, og tag en snak med de lokale. De kender sikkert nogle knap så besøgte udflugtsmål. Du vil blive overrasket over de smukke lange ruter. Tag eventuelt en lille afstikker til Cuscione-sletten, som bruges af nogle af sportens absolutte topudøvere. 

GT 20 : « La Grande Traversée ». Op på pedalerne fra Capicorsu (Cap Corse) til Bunifaziu (Bonifacio)

Når øens slyngede og krogede relief viser sig som et fantastisk eventyrligt terræn for cykelturisterne, vil højderyggen der strækker sig fra Capi til Bunifazio med sine ruter indbyde til afstikkere undervejs og give fornemmelse af frihed, adspredelse og nye oplevelser. La grande traversée (den lange gennemrejse) lever i sandhed op til sit navn. Undervejs er der mulighed for at opleve de små landsbyers diskrete charme, den svimlende udsigt ud over et blåt hav og overjordiske bjergtinder på ruten GR 20. Både til de eventyrlystne, der vil opleve suset eller de besøgende, der blot leder efter et afbræk i hverdagens trummerum, ja så er der noget for enhver og et anderledes Korsika, der venter dig - det uanset om du er sportsmand m/k med kondien i orden eller bare er indstillet på lyst og nydelse. Find den rute på GR 20, der passer lige til DIG. Her er der masser at vælge imellem og noget for enhver smag.

 

Et paradis for motorcyklister

Korsika er drømmen om paradis for enhver motorcyklist. Sublime landskaber, snoede bjergveje, små hyggelige landsbyer, hvor det gør godt at stoppe op for at nyde roen og det lokale liv. Hvorfor tage til den anden side af kloden for at køre den legendariske Route 66 på en Harley eller en anden maskine, når Korsika ligger i Europa og er den ideelle destination for motorcyklister? Hele året rundt ligger øens vejnet åbent for dig, og ved hvert sving du tager, åbenbarer der sig en ny og fantastisk udsigt.

Uanset om du er til trail eller kørsel, sportslige aktiviteter eller mere traditionel turisme vil du altid kunne sammensætte en Korsikatur, der opfylder dine ønsker.

 

 

©TomBayer Fotolia

Videos

You would alse like...