image

By Johanna the 12.10.2021

Syv gode råd til cykelturen på GT 20!

Alt hvad du skal vide for at gøre turen på GT20 optimal

1/ Vælg rute og dato

 

Afhængigt af dit budget og din fysiske form kan du vælge at tage hele GT20 ruten på cykel eller bare noget af den. Fra nord til syd eller omvendt.

De mest hårdføre cyklister kører den på under fem dage, hvorimod andre i knap så god form kan tage de tolv etaper.

Ligeledes har en del turistbureauer specialiseret sig i cykelferier og tilbyder ture, hvor man enten opdager hele ruten, eller blot en bid af den. Turene fås som færdige pakketilbud med assistance. Man kan også vælge at købe dele af pakken.

Godt råd: den ideelle periode er forsæsonen fra medio april til medio juli. Lange dage, behagelige temperaturer og veje uden alt for meget trafik. Først i højsæsonen ændrer det sig. Perioden fra september til oktober byder ligeledes på behagelige temperaturer.

 

 

2/ Overnatning

 

Afhængigt af dit budget og din cykelrute kan du overnatte hos de lokale eller vælge en af de klassiske muligheder som hotel, camping, B&B eller de mere luksuøse hoteller. 

Bivuak er måske fristende for nogle, særligt når man kan smutte tidligt afsted næste morgen, men det frarådes alligevel at overnatte langs ruten i bivuak, da det er forbudt i mange af kommunerne.

Godt at vide: starter turen i Porto, er campingpladserne ikke i overtal, så du skal satse på B&B eller hotel. Du kan reservere undervejs på turen, dog rådes man til fra starten at planlægge overnatningerne henset til efterspørgslen samt de ikke altid gode muligheder for overnatning i visse byer (navnlig i Ghisoni)

 

3/ Hvor mange kilometer om dagen?

 

Alt afhængigt af din fysiske form, dine mål og hvad du har lyst til, kan cykelturen på GT20 tage mellem fem og tolv dage.

Da Korsika er et bjerg i havet, skal man huske på, at der ud over de kørte antal kilometer, også skal tages hensyn til niveauforskellene, der kan betyde store udsving i gennemsnitsfarten. Faktisk skal man holde igen på visse strækninger med store niveauforskelle, fx etape 7 mellem Porto – Verghju, der er på 34 km og med en niveauforskel på 1486 m.

For at kunne få noget ud af de steder, du vælger at rejsen igennem, anbefales det at følge de 12 etaper, som repræsenterer en gennemsnitlig rute på 50 km dagligt.

Det er også muligt at kombinere cykling med naturaktiviteter langs ruten. Cykling om formiddagen og vandreture eller kanoture om eftermiddagen. Man kan også gøre holdt i en by og nyde, hvad den har at byde på af kultur og historie, eller blot tage den på langs en dags tid undervejs på ruten.

4/ Hvilken cykel?

 

Hvis du agter at tage egen cykel, skal du huske ordentlige 50 tands klinger – MS gearing (50-34) og en kassette (12-32).

Vil du hellere leje en cykel, findes der masser af cykelsmede i Bastia.

Hvis du lejer en elcykel, finder du her en liste over ladestationer i de forskellige regioner.

 

5/ Planlæg udstyr efter vejret

 

På turens første del kører man mest på Routes en Balcons, hvor der ikke er de store temperaturudsving.

MEN: Når du forlader Porto, bliver det ad bjergveje og over flere bjergpas på over 1000 meters højde, hvor du kan blive overrasket af både kulde, regn og vind. Husk at medbringe ordentligt tøj.

6/ Tilbage til start

 

For at komme til Bastia, hvor turen begyndte, har du mulighed for enten færge eller fly. Her kan du se de forskellige færge- og flyselskaber , der besørger forbindelsen til øen.  

 

Fly er dyrere og mere besværligt, da man skal huske indpakning til sin cykel.

7/ Hvordan finder jeg rundt på ruten? 

 

I august 2021 blev der opsat skiltning på hele ruten i begge retninger. Man kan også med fordel anvende GPS og downloade de forskellige ruter på smartphonen eller GPS’en.

 

Se sporet af GT 20>>

 

Oplev GT 20-oplevelsen>> 

 

Godt at vide: Snart vil der være specialuddannede guider, der kan vise dig de mest spændende turistattraktioner samt give små fif undervejs på ruten.

 

On the same subject

VÉLO