
By Nathalie the 22.11.2012
Uanset om man går alene eller sammen med familien, vil skoven altid kunne forbavse, bevæge og til tider fortrylle. På denne årstid kommer de første svampe, men i visse områder også kastanjerne.
Øboer brugte længe denne frugt som basisernæring og især i tider, hvor der var knaphed på fødevarer. Når der er mangel på kornprodukter erstatter kastanjemel ofte disse, og i hårde tider sikres landbefolkningen et godt levnedsmiddel. "Så længe vi har kastanjer, har vi også brød", skal Pasqal Paoli have sagt i 1758.
Det er let at forstå, at korsikanerne har et særligt forhold til denne lille frugt. I slutningen af det 17. årh. fik Castagniccia det navn, som vi kender i dag, hvilket om nødvendigt er et bevis på den betydning, træet og dets frugt har og har haft for øens kultur.
Det drejer sig ikke bare om et produkt, der kendetegner øen, men om en vigtig del af kulturen. Beviset herpå er kastanjens årlige marked i Bocognano, der har fundet sted i de sidste 30 år. Besøgende strømmer til for at forsyne sig med kastanjemel. Vinteren igennem bruges det til fremstilling af "pulenda" men også til "i granaghjoli", budding, kager, småkager m.m. Hver har sin foretrukne producent. Der smages, der diskuteres, der rådgives, og der udveksles opskrifter. Hver mikroregion har sine egne opskrifter, sin måde at tilberede retterne på og sin måde at forny kastanjen på.
Men selvfølgelig er det ikke på hele øen, der dyrkes kastanjer. Visse egne er mere velegnede end andre på grund af højdebeliggendheden og jordens beskaffenhed og er dækket af kastanjeskove. Castagniccia lever i sandhed op til sit navn. Men det er ikke det eneste sted på Korsika, hvor der gror kastanjetræer. Over for denne mikroregion på Nordkorsika rejser Niolu sig. Landskabet er visse steder ørkenagtigt og ofte snedækket, men der gror også store kastanjetræer. Det er selvfølgelig skovene Evisa og Aïtone.
Rigtig mange besøger jævnligt disse hundredårige træer og hygger sig med at samle nedfaldne kastanjer her og der. Man venter utålmodigt på, at frugterne er modne nok til at blive samlet ind. Med høsten følger ofte lange aftener ved ildstedet, hvor man rister kastanjer i den særlige, hullede pande, som uvægerligt tiltrækker turisterne, når de ser den hænge ved pejsen. Det overrasker dem, der kender gadesælgerne foran stormagasinerne på boulevard Haussmann i Paris, som tilbyder ristede kastanjer.
Men for de korsikanere, der nu bor i de store byer, vil de aldrig smage så godt som de kastanjer, de utålmodigt venter på, og som de rister, koger, kommer i suppe eller i pulenda og den duft, der lader minderne vandre tilbage til barndommen.
Alle øens beboere sætter pris på kastanjemel, og Korsika har mellem 200 og 250 producenter. For det meste forarbejdes kastanjerne til mel.
Det skønnes, at der produceres omkring 300 ton mel årligt. Frugterne tørres, afskalles og ristes til tider i ovnen for at fremhæve den søde, kagelignende smag.
Dernæst sorteres de manuelt og males i stenkværn af granit, flint eller skiffer alt efter den ønskede finhed. I november 2006 fastsattes reglerne for korsikanske AOC-kastanjer med omfattende retningslinjer. Der blev endog oprettet et AOC syndikat.