
By Johanna the 17.11.2021
Michel giver mig en hjertelig modtagelse og viser mig til rette i mit værelse. Sikke en dejlig overraskelse... Værelset er ualmindelig fint indrettet med møbler i massivt træ, svagt delikat parfumeret sengetøj, smukke sengebordslamper, et stort badeværelse med bruseniche, tykke bløde håndklæder og en fantastisk udsigt ud over havet og den omkringliggende natur. Jeg forestiller mig allerede solnedgangen! Hvilket syn må det ikke være? I ventetiden går jeg ud og kigger mig omkring. Haven er pragtfuld på den her årstid. Det imponerende espalier står smukt i orangegule farver, en græsk statue, der troner lidt nedenfor, ser ud til at våge over stedet.
Og udendørsomgivelserne er bestemt lige så indtagende som selve boligen. Lidt længere nede på grunden er der anlagt en petanguebane, hvor der i sommerhalvåret uden tvivl spilles kugler på livet løs! Et autentisk lille stenhus, en såkaldt pagliaghju, vidner om, at huset har ligget her i utallige årtier... Skifertagene, det aftagende dagslys og vinduerne, der ét efter ét bliver oplyst inde i landsbyen, giver dette velsignede øjeblik et fascinerende skær af mystik.
Lidt senere møder jeg Marie Pierre og Justine. Både mor og datter er tæt forbundne til deres familiemæssige rødder, som har deres oprindelse i dette nedarvede hus. De fortæller, at det var deres forfædre, der i sin tid var vinbønder på egnen, som i 1700-tallet byggede huset. De to kvinder er yderst opmærksomme på, at alt er i bedste orden, og det kommer mig til gode, at deres gæsters velbefindende går forud for alt.
Det er Michel, der står for måltidet. Som tidligere kok overrasker han stedets gæster ved at tilbyde retter af høj kvalitet. I aften skal jeg nyde hans gode små retter, der er tilberedt af egnens lokale produkter: Charcuteri, ost, vildsvin i sauce. Min aften afsluttes med et herremåltid i smukkeste stil.
Marie Pierre har for sin del fået den gode idé at åbne en delikatessebutik lige overfor huset. Her har du mulighed for at købe korsikanske kvalitetsprodukter, canistrelli (korsikanske småkager), honning, olivenolie, vin, marmelade, frugtjuice men også smykker, parfumer og sæbe.
2 B&B værelser fra 97 til 132 € (2 personer og/eller op til 4)
1 selvstændigt beliggende feriebolig (op til 4 personer)
på 2 etager, terrasse og gratis wifi
Fuldt måltid til 25 € ved forudgående reservation
Delikatessebutikken er åben hele året rundt
Maison Battisti
Conchigliu
20228 Barrettali
04 95 35 10 40
Breddegrad: 42°51’58.847
Længdegrad: 9°21’22.03
Reserver dit ophold på forhånd
Oplev mine rejseoplevelser på turen rundt på Cap Corse
Tag et kig på Cap Corses turistbureaus hjemmeside for at sikre dig ikke at gå glip af noget under dit ophold
Afprøv nogle af vores mikroeventyr i området:
En rig og forskelligartet kulturarv
Besøg helligstedet Notre Dame des Grâces i Lavasina